Månedsarkiv: juni 2020

Champagne bliver hældt op til fest

Sådan forbereder du dit hjem til temafest

Temafester er altid sjove, men de kræver også typisk en del mere arbejde end en helt almindelig fest. Der skal pyntes op, så man kan se, hvad temaet er, der skal være drinks, som passer til temaet, og hvis udklædning også indgår, skal gæsterne selvfølgelig sørge for at have et kostume klar, som passer til temaet.

Her kan du se, hvordan du bedst muligt forbereder dit hjem til temafest, så det bliver en helt fantastisk og unik aften. Om temaet så er søens og luftens folk, eller om det er superhelte tema, er fuldstændig op til jer – så længe det bliver fuldstændig gennemført!

Pynt festligt op

Når man holder temafest, handler det først og fremmest om at pynte op, så man kan se, hvad temaet er. Hvis der ikke er pynt, som siger noget om temaet, kunne det jo lige så godt have været en ganske normal fest, så på dette punkt er det værd at gøre noget ekstra ud af det.

Uanset om du holder festen indenfor eller udenfor, er der en masse festligt pynt, du kan pynte op med. I mange tilfælde kan det faktisk være smart at holde festen i haven, da færre værdigenstande vil gå i stykker, men også fordi man måske kan bruge nogle af de ting, som allerede er i haven som pynt eller rekvisitter.

Det varierer meget, hvad man vælger at pynte op med, for det kommer jo netop an på, hvad temaet, men det er altid en god ting at tænke over, hvilket “univers” som de personer, man kan klæde sig ud som, hører til – og så kan du pynte op efter dette.

Sørg for drinks og snacks

Til enhver god fest, uanset om der er tema eller ej, skal der selvfølgelig være lækre drinks og snacks, så gæsterne hverken bliver sultne eller tørstige.

Selvom snacks og drinks ikke er helt lige så væsentlige i forhold til at vise temaet, som eksempelvis pynt er, kan man alligevel vælge at gøre lidt ekstra ud af det og sørge for drinks, som passer perfekt til temaet.

Det kræver selvfølgelig mere planlægning og arbejde, hvis man vælger at også snacks og drinks, skal stemme overens med temaet, men det vil helt sikkert blive et hit blandt gæsterne!

Klæd jer ud efter tema: Søens og luftens folk

Hvis I eksempelvis vælger, at temaet til jeres fest er søens og luftens folk, skal I selvfølgelig også klæde jer ud efter det. Udklædning er også vigtig til temafester, da det også er gennem disse kostumer, at man kan se, hvad temaet egentlig er – og det bidrager til den festlige stemning.

Med et tema som søens og luftens folk kunne man eksempelvis klæde sig ud som pilot, kaptajn, matros og lignende. Det er altså ret smart at vælge et tema som søens og luftens folk, da der under dette er mange forskellige muligheder – og det er jo lidt sjovere at klæde sig ud, hvis man også selv kan være med til at vælge, hvilket kostume det skal være.

Mand taler i telefon med juice ved siden af

Sådan laver du ordentlig varm kakao, som du kan nyde på terrassen

Der er intet skønnere eller mere beroligende end at sidde på sin terrasse en skøn sommeraften og nyde dagens sidste timer. Man kan sidde med et tæppe og noget varmt at drikke, når solens sidste stråler ikke varmer så meget længere. Men hvis man ikke kan lide kaffe eller te, hvad skal man så drikke? Varm kakao er et godt bud, og her i artiklen, kan du læse lidt om, hvordan man laver en god kop varm kakao.

Hvor kommer kakao fra?

Kakaodrikken er en af verdens ældste drikke. Faktisk er den over 3000 år gammel. Den siges at stamme fra indianerne i Amazonas, og senere bredte det sig til hele Sydamerika, hvor kakaobønnen blev en af de dyreste handelsvarer. Den blev tilmed brugt som valuta, og kun meget rige mennesker drak kakao.

Kakao kommer fra frøene, der vokser på træet Theobroma Cacao. Ca. 50% af frøet er fedt, hvilket kaldes kakaosmør, og det er det som bl.a. chokolade bliver lavet ud af. Den anden del af frøet er den bitre kakao, som bruges i kakaodrikke og som smagsgiver i chokolade.

Hvad kan du tilsætte for at gøre din kakao endnu mere lækker?

Varm kakao er super lækkert, men ligesom man kan få forskellig slags te, eller man kan putte forskellige ting i sin kaffe, kan det også være lækkert at spice sin kakao lidt op. Her kan du få nogle bud på, hvordan du kan gøre din varme kop kakao endnu lækrere.

  • Skumfiduser og flødeskum på toppen

Dette er klassikeren, og af god grund. Når man putter noget på toppen, tilføjer man både lidt ekstra smag og samtidig får man sin kop til at ligne noget, der kunne blive serveret på en cafe. Hvis du gerne vil have det til at se ekstra lækkert ud, er et lille tip at drysse en smule kakaopulver oven på flødeskummen. Så ser det ekstra professionelt ud.

  • Chokolade

Du kan tilføje rigtig chokolade til dine varme kakao, så den smelter ud i drikken. Dette gør både at din drik bliver lækker cremet og samtidig tilfører det også lidt ekstra smag.

  • Spidskommen

Ja, det lyder måske lidt underligt, men et lille drys spidskommen kan gøre din drik ekstra lækker. Det giver kakaoen lidt ekstra spice og giver noget lækkert, krydret dybde til drikken.

  • Chili

På samme måde, kan du også tilføje lidt chili. Dette gør din drik ekstra spicy, så du bliver varmet op af mere end bare temperaturen på drikken.

  • Kanel

Hvis du koger din varme kakao med en kanelstang i, kan det også give en god og krydret smag. Dette er især også godt i vintermånederne, da det kan lede tankerne hen på jul.

  • Sukkerstok

En anden måde at gøre din kakao julet, er ved at smelte en sukkerstok ud i drikken. Dette giver en lækker, frisk og myntet smag, der bestemt vil peppe din kakao op i december måned.

Person slapper af i sin sofa med en avis

Tips til en lettere hverdag med høreskade

Høreskader forekommer oftere og tidligere på grund af et stigende støjbillede i vores samfund. Det er svært at opnå præcise tal på, hvor mange der har høreskader. Det skyldes, at høreskader har forskellig intensitet og ofte kommer problemet snigende. Heldigvis bliver der udviklet stadig bedre høreløsninger fra virksomheder som Bernafon. Læs med her, hvor vi stiller skarpt på ting, der gør hverdagen lettere for dig med høreskade.

Åbenhed på arbejdspladsen

Det kan især være svært at håndtere høretab, hvis du stadig er aktiv på arbejdsmarkedet. Medarbejdere er nemlig ofte bange for, at det vil påvirke deres ansættelsesevne og have negativ indflydelse på karrieren.

Men lader du dine udfordringer gå ubehandlet, vil det typisk resultere i yderligere forværring. Det er bedre, at din arbejdsplads kender til dine høreproblemer. Ellers risikerer du, at din leder mistolker situationen.

Uden at kende den reelle årsag vil chefen se, at du går glip af vigtige pointer og måske mister selvtilliden. Det giver en uforklarlig nedgang i produktivitet, som i sidste ende kan føre til en fyreseddel.

Bryd tabuet og søg hjælp

Første skridt i vejen på en nemmere hverdag med høreskade er at erkende, at man har et problem. Desværre kan høreproblemer for mange mennesker føles som en falliterklæring og en uvelkommen påmindelse om, at alderen trykker.

Bernafon specialiserer sig i individuelle høreløsninger, der er diskrete. Høreapparater er ikke længere en stor klods bag øret. Du behøver derfor ikke frygte, at venner, familie og kollegaer vil stirre på dig.

Er du alligevel presset ved tanken om at søge hjælp, kan du starte med en test på nettet. Bernafon er blandt de hørevirksomheder, der tilbyder online høretest. Det kan give en god første indikation. Naturligvis kan det ikke erstatte en screening hos en professionel hørespecialist.

Ekstra opmærksomhed til synet

Er du udfordret på én af sanserne, gælder det om at få det bedste ud af de øvrige sanser. Mennesker med høreskader bør derfor være ekstra opmærksomme på at få synet tjekket med jævne mellemrum. Det giver øget livskvalitet, hvis et stærkt syn kan kompensere for nedsat hørelse.

Du kan med få ændringer indrette dig efter din stærkeste sans. Det kan f.eks. være ved at flytte lænestolen, så du har bedre udsyn til hoveddøren. Eller du kan investere i bedre belysning.

Derudover er der mange, der har glæde af at kommunikere gennem tekstbeskeder frem for telefonopkald. Du skal blot huske at oplyse dine nærmeste, så de kan tage de nødvendige forholdsregler.

Støjreducerende indretning

Hvis du har et høreapparat Bernafon ved du, hvor vigtig akustik er. Du ved også, hvor ubehagelig genklang kan være.

Et akustikloft, vægpaneler og gulvtæpper kan gøre en enorm forskel for din livskvalitet. Det skyldes at støjreducerende tiltag reducerer den efterklang, som sker, når lydbølger ”hopper” af hårde overflader.

Bor du i lejlighed, vil det desuden gavne de øvrige beboere. Høreskade eller ej, så ved vi alle sammen, hvor irriterende det er at høre naboens TV-støj. Og apropos TV kan du med høreapparater fra Bernafon streame lyd fra både TV, tablet og smartphone direkte til høreapparatet.