Dagsarkiv: 19. juni 2020

Mand taler i telefon med juice ved siden af

Sådan laver du ordentlig varm kakao, som du kan nyde på terrassen

Der er intet skønnere eller mere beroligende end at sidde på sin terrasse en skøn sommeraften og nyde dagens sidste timer. Man kan sidde med et tæppe og noget varmt at drikke, når solens sidste stråler ikke varmer så meget længere. Men hvis man ikke kan lide kaffe eller te, hvad skal man så drikke? Varm kakao er et godt bud, og her i artiklen, kan du læse lidt om, hvordan man laver en god kop varm kakao.

Hvor kommer kakao fra?

Kakaodrikken er en af verdens ældste drikke. Faktisk er den over 3000 år gammel. Den siges at stamme fra indianerne i Amazonas, og senere bredte det sig til hele Sydamerika, hvor kakaobønnen blev en af de dyreste handelsvarer. Den blev tilmed brugt som valuta, og kun meget rige mennesker drak kakao.

Kakao kommer fra frøene, der vokser på træet Theobroma Cacao. Ca. 50% af frøet er fedt, hvilket kaldes kakaosmør, og det er det som bl.a. chokolade bliver lavet ud af. Den anden del af frøet er den bitre kakao, som bruges i kakaodrikke og som smagsgiver i chokolade.

Hvad kan du tilsætte for at gøre din kakao endnu mere lækker?

Varm kakao er super lækkert, men ligesom man kan få forskellig slags te, eller man kan putte forskellige ting i sin kaffe, kan det også være lækkert at spice sin kakao lidt op. Her kan du få nogle bud på, hvordan du kan gøre din varme kop kakao endnu lækrere.

  • Skumfiduser og flødeskum på toppen

Dette er klassikeren, og af god grund. Når man putter noget på toppen, tilføjer man både lidt ekstra smag og samtidig får man sin kop til at ligne noget, der kunne blive serveret på en cafe. Hvis du gerne vil have det til at se ekstra lækkert ud, er et lille tip at drysse en smule kakaopulver oven på flødeskummen. Så ser det ekstra professionelt ud.

  • Chokolade

Du kan tilføje rigtig chokolade til dine varme kakao, så den smelter ud i drikken. Dette gør både at din drik bliver lækker cremet og samtidig tilfører det også lidt ekstra smag.

  • Spidskommen

Ja, det lyder måske lidt underligt, men et lille drys spidskommen kan gøre din drik ekstra lækker. Det giver kakaoen lidt ekstra spice og giver noget lækkert, krydret dybde til drikken.

  • Chili

På samme måde, kan du også tilføje lidt chili. Dette gør din drik ekstra spicy, så du bliver varmet op af mere end bare temperaturen på drikken.

  • Kanel

Hvis du koger din varme kakao med en kanelstang i, kan det også give en god og krydret smag. Dette er især også godt i vintermånederne, da det kan lede tankerne hen på jul.

  • Sukkerstok

En anden måde at gøre din kakao julet, er ved at smelte en sukkerstok ud i drikken. Dette giver en lækker, frisk og myntet smag, der bestemt vil peppe din kakao op i december måned.