Person slapper af i sin sofa med en avis

Tips til en lettere hverdag med høreskade

Høreskader forekommer oftere og tidligere på grund af et stigende støjbillede i vores samfund. Det er svært at opnå præcise tal på, hvor mange der har høreskader. Det skyldes, at høreskader har forskellig intensitet og ofte kommer problemet snigende. Heldigvis bliver der udviklet stadig bedre høreløsninger fra virksomheder som Bernafon. Læs med her, hvor vi stiller skarpt på ting, der gør hverdagen lettere for dig med høreskade.

Åbenhed på arbejdspladsen

Det kan især være svært at håndtere høretab, hvis du stadig er aktiv på arbejdsmarkedet. Medarbejdere er nemlig ofte bange for, at det vil påvirke deres ansættelsesevne og have negativ indflydelse på karrieren.

Men lader du dine udfordringer gå ubehandlet, vil det typisk resultere i yderligere forværring. Det er bedre, at din arbejdsplads kender til dine høreproblemer. Ellers risikerer du, at din leder mistolker situationen.

Uden at kende den reelle årsag vil chefen se, at du går glip af vigtige pointer og måske mister selvtilliden. Det giver en uforklarlig nedgang i produktivitet, som i sidste ende kan føre til en fyreseddel.

Bryd tabuet og søg hjælp

Første skridt i vejen på en nemmere hverdag med høreskade er at erkende, at man har et problem. Desværre kan høreproblemer for mange mennesker føles som en falliterklæring og en uvelkommen påmindelse om, at alderen trykker.

Bernafon specialiserer sig i individuelle høreløsninger, der er diskrete. Høreapparater er ikke længere en stor klods bag øret. Du behøver derfor ikke frygte, at venner, familie og kollegaer vil stirre på dig.

Er du alligevel presset ved tanken om at søge hjælp, kan du starte med en test på nettet. Bernafon er blandt de hørevirksomheder, der tilbyder online høretest. Det kan give en god første indikation. Naturligvis kan det ikke erstatte en screening hos en professionel hørespecialist.

Ekstra opmærksomhed til synet

Er du udfordret på én af sanserne, gælder det om at få det bedste ud af de øvrige sanser. Mennesker med høreskader bør derfor være ekstra opmærksomme på at få synet tjekket med jævne mellemrum. Det giver øget livskvalitet, hvis et stærkt syn kan kompensere for nedsat hørelse.

Du kan med få ændringer indrette dig efter din stærkeste sans. Det kan f.eks. være ved at flytte lænestolen, så du har bedre udsyn til hoveddøren. Eller du kan investere i bedre belysning.

Derudover er der mange, der har glæde af at kommunikere gennem tekstbeskeder frem for telefonopkald. Du skal blot huske at oplyse dine nærmeste, så de kan tage de nødvendige forholdsregler.

Støjreducerende indretning

Hvis du har et høreapparat Bernafon ved du, hvor vigtig akustik er. Du ved også, hvor ubehagelig genklang kan være.

Et akustikloft, vægpaneler og gulvtæpper kan gøre en enorm forskel for din livskvalitet. Det skyldes at støjreducerende tiltag reducerer den efterklang, som sker, når lydbølger ”hopper” af hårde overflader.

Bor du i lejlighed, vil det desuden gavne de øvrige beboere. Høreskade eller ej, så ved vi alle sammen, hvor irriterende det er at høre naboens TV-støj. Og apropos TV kan du med høreapparater fra Bernafon streame lyd fra både TV, tablet og smartphone direkte til høreapparatet.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *